Hvornår er det for meget?

Kortet bliver afvist for anden gang i denne uge. Endnu en gang må du lade, din veninde betale de sko, som du bare ikke kan leve uden. Vi kender alle følelsen. Men hvad er det, der gør, at vi bliver ved med at shoppe, selvom pengene er løbet op? Og endnu vigtigere – hvornår er det for meget?

Jeg sidder inde i Dope (på Århusgågade) med de mest fantastiske gladiatorsandaler i hænderne.
Jeg mærker adrenalinen, der pumper rundt i blodet, da ekspedienten kommer hen med nyheden om, at guds gave findes i min størrelse, (her på det sidste har det været et mareridt, at finde nogle pæne sko i en størrelse 38) og hun spørger, om jeg har lyst til at prøve dem?

A passion for fashion
Jeg river febrilsk skotøjsæsken ud af hænderne på hende, imens jeg flår papiret af skoene.
Det er som at høre guderne synge, da jeg kigger på skoene. Ekspedienten spørger, om jeg tager dem. Jeg kigger længe på dem. Det var kærlighed ved første blik. Så kigger jeg op på hende med det lykkeligste smil på læben, hvorpå jeg svarer: ”I do!”

Derfor måtte jeg eje dem
Jeg mener hvorfor skulle jeg ikke tage dem? De var fantastiske! Italiensk læder, en lille hæl på fem centimeter og til den sølle pris af tusinde kroner. Det er jo trods alt, det alle sko koster!

Ingen penge
Jeg står derfor oppe ved kassen, imens ekspedienten trykker prisen ind på kasseapparatet og beder om pengene. Jeg stikker hænderne ned i min (nye) Calvin Klein-pung men må stå ansigt til ansigt med skæbnens (ondeste) ironi! Pungen er tom og alt hvad, der er tilbage er en masse boner.
Satans! Hvad skulle jeg også med den trøje fra Dolce & Gabbanna? Og kjolen fra Modström? Slemt var det, men helvede brød først løs, da min veninde måtte meddele, at hun ikke kunne låne mig nok penge til mine kommende børn.

Skam med skam på!
Skamfuldt måtte jeg forlade butikken med et uendeligt antal af poser under armene – dog med noget jeg ikke kunne se hvad skulle bruges til?
For at gnide ekstra salt i såret måtte jeg se i øjnene at, der ikke var så meget som en enkelt lille plads til mine nye køb i skabet – og det er på trods af, at det er et walk-in-closet.

Grænsen til at stoppe
Med hverken penge eller plads i skabet var det så ikke på tide at holde en pause fra alt shopperiet? Grænsen var nået! Alle mine penge var løbet op, skabet var fyldt ud, og alligevel måtte jeg se i øjnene, at jeg nok ikke ville glemme de sko foreløbig.

Shopping = begær?
Men selvom grænsen var nået, måtte jeg stadig have mere. Er det dét? Er shopping en form for begær? Lige meget hvor meget du køber og hvor tilfreds du bliver med fangsten, så vil der jo altid være mere?
Det hele kører rund og rundt, men kommer ingen vejene. Ligesom når en overvægtig bliver ved med at bestille flere pommes fritter, selvom han for længst havde overskredet mæthedens grænse.
Da han ikke tænker over om den mad han spiser er godt for ham, bliver han ved med at spise, da det kun mætter på kort sigt. Hvorimod hvis han spiste sundere mad, som kroppen også havde godt af, ville han også spise mindre – og så ville det ikke løbe så ekstremt rund i ring hele tiden.

Sådan ligger landet
Er overspisning og – shopping det samme? Ret kommer til ret, så tror jeg det foregår på samme måde. Hvis jeg virkelig havde tænkt over hvad jeg købte, inden jeg fandt skoene, så var jeg kommet hjem med de sko jeg virkelig havde ønsket.

… Og sådan bliver det
Når alt kommer til alt, så tror jeg, at det hele bare skal gøres med måde fremover.
Så jeg har tænkt mig at spare sammen til de drømmesko, der har holdt mig i sengen de sidste fem dage!