lørdag den 14. november 2009

Er du en dramaqueen?

Konflikter, opture, konflikter, nedture, konflikter, endnu-længere-nedture! Det er underligt, sådan som nogle mennesker virkelig kan få deres liv til, at virke så dramatiske all the time! Hvordan bagateller kan få en helt ny og større mening. Hvordan ingenting kan blive til alting. Og hvordan alting kan blive til et stort rod – uden egentligt at behøves?

For (hånden på hjertet) er det virkelig nødvendigt med al den drama? Personligt, ser jeg ingen mening i, at mit liv skal spilles som den helt store dramaserie.

Det mærkeligste er nok, når de såkaldte dramaqueens – efter showet er gået i gang – poster deres nyeste begivenhed på facebook og msn, så vi alle kan se hvor spændende livet er for dem. Nogle gange ender det endda med at rygtet spreder sig, før personen, som dramaet er gået ud over, overhovedet ved det.

For eksempel kom jeg for nylig ”op at skændes” med en person – uden egentligt at vide, at vi var uvenner. Det var først, da jeg loggede på computeren, at jeg fandt ud af at miss Dramaqueen var vred. ”Tak, for kaffe”, tænkte jeg bare. Det mærkeligste var, at personen ikke ville konfrontere mig bagefter, da jeg spurgte, hvad det egentligt gik ud på.

Hvis man ikke kan tage ansvar for det drama, som man selv har skabt, hvorfor så bringe det ud i livet? Hvorfor gøre bagateller til den største skandale i verdenshistorien? Og hvorfor fortælle alle om det bag efter?

Livet skal åbenbart være den samme dramaserie, som man ser på tv. Dog er jeg ikke selv til den slags, da jeg ikke bryder mig om den slags pressede situationer. Jeg forstår heller ikke folk, der synes det er spændende at se og høre om den slags…

Men jeg må smutte nu – skal ind og se Desperate Housewifes. Gabrielas mand er ved at finde ud af, at hun er utro!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar