fredag den 6. november 2009

Kuren mod depression!

Kære Dagbog.
Det øsregner, bladene er begyndt at matche min nissehue og (hvad værre er) de er også begyndt at falde af træerne. Så er det vidst officielt: det er efterår - bigtime! Men det er egentligt ikke fordi, jeg hader årstiden (slet ikke!), det er mere bare de grå skyer, der får min mundvig til at gå fra nord til syd. For jo tættere vi kommer på vinteren og det kolde vejr, jo tættere kommer vi på den første eksamen - fysik. Og fyda føjda, det glæder vi os ikke til!
Heldigvis gik hele dagen dog ikke kun i den sædvanlige brok og (lektie)tortur. For hvad kan altid få dit dårlige humør til at vende? Venindehygge med en af de allerbedste: Sally! Jeg sværger, lige så snart jeg trådte ind ad døren, og fik den sedvanlige hej-dig-kender-jeg-så-derfor-skal-du-overfaldes-og-slikkes-i-hele-ansigtet-hilsen af hendes logrende vuffer, vendte humøret. Der skulle virkelig ikke mere til end godt selvskab, den evige tøse-knævren-løs og te (jep, vi kører skam den sunde hippiestil her i Jylland).
Så tja, helt ærligt, hvis ens humør kan vende så hurtigt på så kort tid, var det måske alligevel ikke den helt store verdenskrise man gik og græd over. Som en klog person sagde engang: "Tænkt nu for fanden da bare positivt!" det har du måske ikke hørt før? Hmm.. det er nok fordi, at den kloge person, der kom med det, var Sally.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar