Operation de-syv-små-dværge

Det er december. Stressen, pengeproblemerne og irritationen er over os. Men for at undgå de tre juleødelæggende følelser drog jeg allerede ud på juleshopping i starten af måneden. Jeg tænkte, at hvis jeg allerede købte gaverne dér, ville jeg slippe for den enorme mængde af mennesker, der farer rundt, fordi de alle har udskudt juleindkøbene til sidste øjeblik. Jeg tænkte også, at jeg på den måde ville have tid til at fokusere på alle de andre ting, som (imod min vilje) har overtaget min hjerne. Det viste sig, at jeg tænkte forkert.

Det viste sig, at nogle af ønskerne enten først kom i butikkerne senere på måneden eller også kunne de kun bestilles over nettet. Hver anden ekspedient måtte kigge ned på den ellers så juleglade Xenia og svare: ”desværre, den har vi ikke i øjeblikket,” imens de (hvis de var hurtige nok) kunne overvære, hvordan hun lynhurtigt forvandledes fra Lystig til Flovmand. Allerede her kunne jeg konkludere, at stress ikke kommer med tiden – men med forventningerne.

Imod min vilje måtte jeg drage ud af butikken og ind i den næste. Denne gang var heldet med mig. Jeg fik lynhurtigt, hvad jeg skulle bruge og fik på et splitsekund vendt snuden mod den næste butik. Men i dét jeg trådte ud af butikken, kom en anden pige susende lige imod mig. SLAM! Det næste jeg mærkede var et hårdt slag i skulderen og lyden af gaverne, der med et brag tog plads på gulvet (gisp!). Det var egentligt ikke, fordi pigen så ud til at interessere sig særlig meget for den katastrofe, hun selv havde kreeret – faktisk forsvandt hun med det samme (hrmpf…). Jeg mærkede straks, hvordan mundvigene gik fra nord til syd. Gnavpot var ankommet.

Han forsvandt dog hurtigt igen, da jeg fandt de sidste juleønsker (som altså er i butikkerne nu). Jeg kunne dog alligevel ikke lade være med at tænke på, hvordan jeg i løbet af få timer kunne have taget skikkelse af samtlige disney-dværge (flot Brille, det behøver ikke at tænke over nu, vel?). Mærkeligt er det altså, at man lynhurtigt kan skifte humør og person. Svaret på hvorfor, personligheden skifter så hurtigt, ved jeg ikke – og har derfor heller ingen ting at sige ved den sag. Men jeg har dog stadig ét at sige:

Glædelig jul på skizofrenis afdeling! (I får det hårdt!)