Jeg kan huske, da jeg var mindre, og hvordan den ene barbiedukke efter den anden blev kasseret, som led de alle af en smidtsom sygdom. Jeg kan også huske, hvordan det irriterede mig, at al legetøjet bare blev kedeligere og kedeligere - det var nærmest som om, det bare mistede sin charmerende humor jo mere og mere jeg legede med det. Min mor sagde, at det var fordi jeg voksede fra det.Kan i bebrejde mig, at jeg var nødt til at få noget nyt underholdning i en fart? Efter mange forsøg på diverse hobbyer, sportsgrene og sære ting (ja, til sidste endte det med at min farfar stak mig en professor-klods og bad mig om at løse den...), fandt jeg endelig, hvad jeg ledte efter. Fitness - alias sporten, hvor man helt selv kan bestemme, hvad man skal lave.
Legetøj-for-de-ældre-regel nummer 1: Desværre er det sådan, at uanset hvor mange muligheder der er, så ender det alligevel med at blive kedeligt hen ad vejen. Derfor var jeg også lige på nippet til at droppe mit medlemsskab til fitnesscenteret.
Klokken var altså halv to, og jeg var modvilligt taget med nogle veninder til fitness (om ikke andet så for hyggens skyld). Hvad jeg ikke havde taget højder for var legetøj-for-de-ældre-regel nummer to: med veninderne ender det aldrig, som du egentligt havde regnet med. Aldrig!
Så som du nok kan regne ud, var planen egentligt at komme derover, løbe en tur på løbebåndet, pumpet noget jern (alias kigge på andre mennesker gøre det) og træne maven. Men skete det? Nej, af en eller anden grund endte det med, at vi sad ude i forgangen og så genudsendelsen af gårsdagens X-factor, imens den ene vitaminbar efter den anden fik turen ned i den ikke helt veltrænede mavse.
Jeg blev pludselig enig med mig selv i, at det faktisk ikke var så ringe igen at beholde det medlemsskab bare lidt endnu. Mærkeligt nok...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar