December er den mest farlige måned på året - hvis altså ikke januar også er talte med. For januar betyder udsalg (og det er et udsalg med ekstra stort U!). Men som om januarudsalget ikke er hårdt nok for lommerne i sig selv, så slider det ekstra meget, eftersom halvdelen af pengene er brugt på gaver til dem man holder af.Jeg ved ikke med jer, men jeg har selv ret så svært ved at styre mig, når det kommer til årets største udsalg; for når stort set alle pengene allerede er brugt inden måneden er begyndt, og turen ind til byen derfor er med (næsten) tomme lommer, så er det jo ikke så underligt, at jeg koger over af glæde, lige så snart der dukker noget på med -75 % rabat. Det er jo et kub!
Jeg har dog også luret faren ved det, og det er: når man glæder sig mere over prisen end produktet. Alt for mange gange er jeg selv kommet hjem med "gudekøbene" - og dagen efter undret mig over, hvad fanden det var, jeg tænkte over. Det sker hvert år. Om og om igen.
Der går simpelthen bulimi i forbruget. Man fråder og fråder - og når man så endelig er færdig, så skal det hele bare væk! For man kunne jo ikke bruge det alligevel?
Men i år er alting anderledes! Jeg, Xenia, har lagt en plan (vi kalder den mission overlev-Udsalget... med stort U). Planen er: at lave en liste over de ting, jeg har brugt for, inden jeg træder ud af døren, kun tager de penge med, som jeg skal bruge, og sidst (men ikke mindst) bede til, at jeg ikke får et anfald af forbrugsbulimi igen... igen, igen, igen... igen. Faktisk vil det være fantastisk, hvis planen gik efter 'jo-mindre-jo-bedre'-princippet.
Ja, lad der simpelthen gå anoreksi i forbruget. Lad det regne med anoreksi i mit forbrug.
Les is after all more!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar