Her for nogle dage siden jeg sammen med en veninde og nærstuderede et blad. Vi bladrede livligt igennem det lige indtil vi nåede et godt stykke ind i det. Dér fra side 23 til 24 prangede en stor artikel med ordene "sådan bliver du tankelæser" klistret fast som overskrift. Tankelæser? TANKELÆSER?!Der var en gang, hvor det var strafbart at påstå, at man kunne læse tanker (eller... man risikerede ihvertfald at blive hentet med den sorte vogn og blive ført direkte ud til en tosseanstalt...). Men ikke længere åbentbart.
For nu er det noget af det mest sandsynlige, at ens hænder kan fortælle, hvad ens fremtid har at byde på. Din øjenfarve kan afsløre mere end bare nyheden om, at du er adopteret. Og folk der tror, at de er mere end en person, er ikke længere skizofrene - for nu kan man nemlig tale med ånder. Og det passer alt sammen, fordi det stod nemlig i avisen/bladet/reklamen/på tekst-tv.
Som et bevis på, hvor godtroende vi er, vil jeg da med glæde indrømme, at første gang jeg hørte om stjernetegn, pakkede jeg kufferterne og sprang direkte med på bølgen. Har mars' placering på nattehimlen inflydelse på mit liv? Helt sikkert, for ellers ville folk jo nok ikke sige det, vel?
Der blev selvfølgelig shoppet bøger om fiskens tegn, de der små håndbøger med de kinesiske horoskoper, og mon ikke horoskopsiderne var det første, man slog op på, når det lykkedes et nyt blad at klemme sig igennem brevsprækken?
Til sidst endte det med, at min far sprang ind på mit værelse, hev en konverlut op af sin lomme, flåede den op, læste papiret (som lå inden i konverlutten) op og afslørede beløbet for de penge der var blevet spenderet på "ligegyldigt fnidder". Ligegyldigt fnidder? LIGEGYLDIGT FNIDDER?! Ej, nu måtte han da lige holde; jeg havde allerede fået at vide i denne måneds horoskop, at der ville ske noget overraskende og måske noget, som ville have indflydelse på liv senere hen, så jeg var allerede forberedt på det her.
"Noget overraskende, siger du?" lød regningens hånlige latter, "og hvad kaldte de det i sidste måned, da du modtog en ekstra julegave? Var det ikke også en overraskelse?" Jo, det var det måske nok... "og månenden før den, hvor overraskelsen var, at din hund var blevet stueren? Og måneden før den, hvor..."
Da var det det gik op for mig. Alt det stjernehejs virkede kun, fordi jeg troede på det - det var egentligt nogenlunde det samme de skrev hver måned, men det passede alligevel nogenlunde ind i mit liv, fordi jeg troede på, at det ville. Det var bare en gang fup bygget på ens vilje til at tro.
Jeg svor derfor at jeg aldrig ville hoppe på den slags humbug igen. Derfor jeg selvfølgelig også den første til at le hånligt af tankelæser-artikel... hvorefter jeg rev siden ud og gemte den under min seng, imens min veninde ikke kiggede...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar