Væk med den dårlige indstilling, nu juler vi!

Bla, bla, bla, alt for meget sne... bla, bla bla, hvis vinteren bliver lige så lang som sidste år, så får jeg spat.. bla, bla, bla...

I øjeblikket er der en sådan overvældende bølge af klager over sneen. Vi-vil-ikke-have-mere-sne-mig-her og vi-vil-ikke-have-sne-mig-der! Folk opfører sig som om de tror, de tror at vejrguderne praktisk talt sidder oppe på skyerne og kyler snebolde i hovedet på dem med katapulter og slangebøsser udelukkende for at provokere de juletravle mennesker. "Sneen skal bare væk. NU!" er nok den sætning der går igennem mine ører mest her pt.

Men spoler man lige tiden to eller tre år tilbage, havde folks klager jo haft en helt anderledes klang. Kan du huske den gang man sagde Danmark kun havde hvid jul... var der hvert 7. år, man talte det til? Skolebørn sprang nærmest ud af vinduerne i timerne, så snart de fik færten af den mindste smule sne. Forældre satte sig ned og nød sneen og det landskab, det så nydeligt havde præget. Og før det gik folk konstant og bad om hvid jul. Kan du huske det?

Den gang hørte man ikke andet end: "bla, bla, bla, vi får aldrig hvid jul... bla, bla, bla, mine børn får aldrig så meget som et snefnug at se... bla, bla, bla..."

Der er jo konstant noget at brokke sig over. Og især i julen. Det med vejret var bare et eksempel, for hånden på hjertet, er der jo meget mere, ikke? Priserne er for høje op til december. De burde ikke vente med udsalget til januar. Man mister julegejsten, når Salling pynter op i oktober (det kan der jo så også være noget om).

Kald mig bare barnlig og højtidellig, (for det er måske også det jeg er) men er det ikke netop her i julen, at alle bør være glade? Eller er det mig, der har set for mange julefilm? Kan ikke lade være med at undre mig over, hvad der blev af hjerternes fest, når alle glemmer hjetet og kun bruger hjernen til at brokke sig over, hvor dårligt alt er.

Glædelig jul, siger jeg bare.