December – hjerternes og kasseapparaternes fest – er langt om længe over os. Julelysene på gågaden, hjerterne og granen i Salling og Røde Kors, der skråler som gjaldt det menneskets liv (som det så egentligt også gør?) – alt sammen ting, der hører julen til. Men på trods af granen, hjerterne og koret er det som om, at der alligevel er noget, der mangler. JULEHUMØRET, hvor blev det ligesom af?
Da jeg var mindre, kørte den indre bjældeklang rundt inde i hjertet året rundt. Den var der hele tiden! Sommerfuglene i maven havde nissehuer på, og hver gang man fik øje på et juletræ, gik de amok. Det samme gjaldt, når risengrøden blev sat på bordet, Pyrus endnu en gang blev genudsendt, og træet blev sat op i stuen.
Men som årene gik, varede julehumøret kortere og kortere (altså ikke sådan at den pludselig forsvinder og aldrig kommer igen – det sker skam ikke!). Glæden varer cirka en måned – hvilket (i princippet) er fint, da december sjovt nok også er en måned lang. Så hvad er problemet?
Jo, problemet er netop, at det kun varer en måned. Da butikker som Salling og den lokale Plantorama pynter op til jul allerede i oktober, behøver man ikke at være atomfysiker for at regne ud, at de nisseklædte sommerfugle springer frem i maven allerede dér. Og da oktober ligger langt fra december, forsvinder den boblende juleglæde længe inden Pyrus rammer skærmen.
Sådan ligger landet altså. Jeg skreg med på Jingle Bell Rock, All I Want For Christmas Is You… you name it, hele oktobermåned – og har derfor mistetet gnisten nu.
Så om det bliver en livløs jul? Nej, fanden med nej! Plantoramas og Sallings dårlige sans for tid og sted skal ikke ødelægge julens ånd. Derfor har jeg tænkt mig, at høre alle de julesange, jeg kan komme til, se alle de julefilm, der findes, spise alle de pebernødder, jeg kan få støvet op og tilføje så mange ting til min ønskeliste som overhovedet muligt.
Nu skal vi have fanget den juleånd!
Da jeg var mindre, kørte den indre bjældeklang rundt inde i hjertet året rundt. Den var der hele tiden! Sommerfuglene i maven havde nissehuer på, og hver gang man fik øje på et juletræ, gik de amok. Det samme gjaldt, når risengrøden blev sat på bordet, Pyrus endnu en gang blev genudsendt, og træet blev sat op i stuen.
Men som årene gik, varede julehumøret kortere og kortere (altså ikke sådan at den pludselig forsvinder og aldrig kommer igen – det sker skam ikke!). Glæden varer cirka en måned – hvilket (i princippet) er fint, da december sjovt nok også er en måned lang. Så hvad er problemet?
Jo, problemet er netop, at det kun varer en måned. Da butikker som Salling og den lokale Plantorama pynter op til jul allerede i oktober, behøver man ikke at være atomfysiker for at regne ud, at de nisseklædte sommerfugle springer frem i maven allerede dér. Og da oktober ligger langt fra december, forsvinder den boblende juleglæde længe inden Pyrus rammer skærmen.
Sådan ligger landet altså. Jeg skreg med på Jingle Bell Rock, All I Want For Christmas Is You… you name it, hele oktobermåned – og har derfor mistetet gnisten nu.
Så om det bliver en livløs jul? Nej, fanden med nej! Plantoramas og Sallings dårlige sans for tid og sted skal ikke ødelægge julens ånd. Derfor har jeg tænkt mig, at høre alle de julesange, jeg kan komme til, se alle de julefilm, der findes, spise alle de pebernødder, jeg kan få støvet op og tilføje så mange ting til min ønskeliste som overhovedet muligt.
Nu skal vi have fanget den juleånd!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar