tirsdag den 15. juni 2010

Når der går poesi i det hele?

Jeg går en tur langs vandet,
jeg har tabt noget,
mit hjerte,
Jeg må lede efter det. Kigge under hver en sten,
før nogen anden finder det,
samler det op,
sætter det ved siden af Nogens eget hjerte,
lader dem pumpe om kap med hinanden,
får hjertets røde farve til at titte frem under mine kinder,
får dets livlige bevægelser til at sitre under min krop.

Jeg tegner et hjerte i sandet med min rystende finger,
det er det jeg skal finde, hjertet, før nogen anden finder det,
men det er forsent,
jeg er allerede begyndt at skrive dit navn ved siden af mit

inde i hjertet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar