tirsdag den 13. juli 2010

En dag i mine sko: tirsdag den 13. juli

De siger, at man først rigtigt kender en person, når man har gået en hel dag i vedkommenes sko. Så vær så god, her er en dag i mine sko - om du vil gå i dem eller ej, må du selv om.

08.30: Vækkeuret ringer. Vågner i en tilstand, der var hundrede procent overbevist om, at klokken kun var omkring fire om morgenen. Hamrede derfor hånden ned i vækkeuret for at sikre mig fem minutter mere. Det skete seks gange.
09.00: Vågner i et stresset sæt, da jeg opdager klokkens faktiske tidspunkt. Springer ud af sengen og direkte i løbetøjet, kigger ud af vinduet og spotter at regnen står ned i striber udenfor. Ser det derfor som min store chance for at hoppe i seng igen.
09.10: sov nu, sov nu, sov nu!
09.13: bliver utålmodig og hopper ud af sengen og i bad. Jeg er klar til en ny og spændende dag, hvor herre!
09.30: morgen (idag bestående af 1 dl havregryn med et æble i små skiver og et strøg af kanel og selvfølgelig mælk + en kop te)
09:50: bevæger mig ud på badeværelset for at føntøre håret, børste tænder, lægge dagens make-up (idag bestående af Dior-mascara og en let rosa øjenskygge fra GOSH)
10.10: tænder for computeren og vrider hjernen for muligheder til et nogenlunde interessant inlæg. Beslutter mig for at det skal bestå af en hyldest til mine tre bedste veninder (Amalie, Flette og Christine). Springer ud i skriverriet.
10.45: skriveplåkering! Kan ikke finde en rørende nok måde at beskrive pigerne på. Slukker derfor computeren i prustration, og begynder at pakke bytasken.
11.43: tager bussen ind til Århus.
12.10: står af nede ved Klostertorvet og begiver mig ned imod Loftet. Får straks øje på en lang halskæde med en kæmpe sølvfarvet fjer i metal. Forlader butikken inden jeg når at købe halskæden og begiver mig op imod skadestuen for at mødes med kæresten.
12.20: mødes med kæresten + kan ikke få halskæden ud af hovedet.
12.30: følges ned til Loftet igen, hvor vi mødes med Amalie og en klassekammerat (rettelse: gammel klassekammerat - glemmer hele tiden at vi er gået ud af skolen. Det er lige noget man skal vende sig til!) Kan stadig ikke få halskæden id af hovedet.
12.35: står langt om længe med halskæden i hånden henne ved kasseaperatet, hvor jeg finder en anden halskæde, jeg aboslut også har brug for!
12.40: kigger på butikker med de andre
13.40: spiser frokost på Sigfreds med Amalie, imens drengene napper en shawama inde ved siden af
13.55: står inde i Bahne, hvor jeg skal vælge imellem to forskellige rammer (som skal pryde hylden på mit nyrenoverede værelse). Beslutter mig for at det skal være den spejlblanke. Begiver mig op imod kassen, hvor jeg får øje på et lille make-up-spejl. Hvor er det flot! Hapser snapser! Den må jeg bare eje.
14.00: kommer smilende ud af butikken, og må tragisk nok forlade de andre for at smutte til lægen.
14.40: har gået i fyrre minutter i regn og slud (okay, der var ikke regn... og der var heller ikke slud - men det var hårdt!), og opdager at der stadig er tyve minutter til at jeg skal møde ved lægen og få min straf for at være alergiker. Beslutter mig derfor for at besøge et lagersalg, der ligger lige ved siden af på Tordenskolds gade.
14.50: køber et tørklæde og spæner tissetrængende op til lægen. Spekulerer over hvor fantastisk et førstehåndsindtryk mit "to sekunder, jeg skal virkelig tisse!" virkede på den nye sekretær (eller hvad damen, man tjekker ind ved nu hedder?)
15.00: bliver vaccineret imod alergi og må vente i venteværelset i en halv time af sikkerhedsmæssige årsager. Føler mig som en gangsta, der er blevet snuppet for at have røvet en kiosk og må vente på løsladelse fra politiet... bortset fra at en gansta nok ikke sidder begravet i en gammel udgave af Illustreret Videnskab (beklager med det var det eneste blad de havde)
15.30: er endelig en fri kvinde. Bevæger mig derfor ned mod domkirken, hvor jeg skal mødes med kæresten. Begynder efterhånden at føle den største smerte i mine fødder. Fandens til vabler!
17.00: har gået rundt i byen sammen i noget tid og sidder nu i biografen, hvor vi gør klar til at skraldgrine af Shrek 4
19.00: filmen er færdig - og kan klart anbefales. Begiver os derefter ned imod China Wok House for at spise lidt kinesisk. Undrer sig over, hvorfor folk ikke kigger på hvor latterligt jeg går på grund af mine ulidelige fodsmerter. Igen: Fandens til vabler!
19.40: glemmer (næsten) alt om vabler og overfodrer mig selv med sushi og andet asiatisk guf
20.00: siger farvel til kæresten i bussen og begiver med i gåsegang (ja, stadig på grund af fodsmerter) hjemad
20.05: undrer mig over hvor meget småtnips og kriplekraple, jeg er kommert hjem med: to halskæder, et halstørklæde, tre rammer, et spejl, en kalender og en Marian Keyes-roman. Og nåh ja, en fandens masse vabler. Michael Kors, jeg foreslår hermed, at du går skoene til inden til giver dem videre til butikkerne. Det vil rede så mange kvinders fødder.

Det var så en dag i mine sko. Om du har lyst til at prøve dem eller ej (bare rolig, jeg er - næsten - sikker på at de er gået til), synes jeg ihvertfald du skal bemærke, hvor mange ting man kan nå at gennemleve på en dag. Ak ja, 24 timer er måske ikke så få timer endda?

2 kommentarer:

  1. hahahaha xD det er så godt skrevet!

    SvarSlet
  2. fnis, tak skal du have :D synes også selv den var nogen lunde godt ramt (':

    SvarSlet