Første skoledag er en meget særlig dag for mig. Det er den dag jeg mødte to af mine bedste veninder, Amalie og Flette. En anden meget vigtig dag for mig, er den dag jeg mødte Christine (alias min tredje bedste veninde). Nu lyder det måske som om, at jeg har nummereret mine veninder efter, hvem der betyder mest for mig. Men sådan er det ikke. De betyder alle lige ubeskriveligt meget for mig. De har gjort alt for mig og har været med mig over alt. ALT, siger jeg! Og hvis der skete dem noget, så ville jeg dø. Hvis de ikke var lykkelige, ville jeg dø endnu mere.
Som regel afspærrer man en dag i kalenderen for at hædre og fejre specielle anledninger og personer. Men uanset hvor meget jeg gennemroder min kalender, kan jeg ikke finde en dag, der hylder dem der betyder noget af det meste for os. Veninderne.
Udsendte soldater dag, FN-dag, advents søndagene, juledag, nytår, helligtrekonger, fastelavn, jævndøgn, Danmarks besættelse, palmesøndag, skærtorsdag, langfredag, påskedag 1 + 2, Danmarks befrielse, Europadag, bededag, kristi himmelfartsdag, grundlovsdag, pinsedag 1 + 2, Valentins dag, valdemarsdag, sankthansdag. Alle de dage fylder godt og grundigt i min kalender. Jeg bliver ved og ved med at spekulere over, hvorfor vi ikke har bare én enkelt dag til at hylde veninderne på, når vi har så mange andre dage - hvoraf nogen af dem er nogle, jeg ikke engang kender til (suk!).
Ja, det er underligt og sært og ufatteligt og på en måde også diskriminerende, at man ikke har en sølle dag til at fejre dem på. Fejre de piger, der står bag dig gennem tykt og tyndt. De piger, der vil det bedste for dig - og som gør alt for at sikre sig at du opnår det. De piger, der får dig til at føle dig som dit absolutte bedste jeg. De piger, der accepterer dig for den du er - og som får dig til at føle, at du kan gøre og sige lige hvad du vil, uden at du går og er bange for, at de synes du er sær (for det ved de jo at du er i forvejen).
Da jeg lige var flyttet til Århus, snakkede jeg stadig (meget) københavnsk. Jeg ved ikke om det var fordi jeg var en af de eneste nye og de andre allerede kendte hinanden, men ihvertfald kunne man godt føle sig lidt genert overfor alle de nye mennesker. Det var på første skoledag jeg mødte Flette. Hun havde (som hun også har nu) kort, blødt, krøllet hår og store flotte blå øjne. Hun kom gående direkte hen til mig, og erklærede: "du snakker altså underligt!" Vi har været bedste veninder lige siden.
Gennem årene begyndte vi også at lege meget sammen med (ja, det kaldte man det jo altså dengang) Amalie. Da vi fyldte tolv, insisterede alle de andre piger på at de skulle sidde indenfor og lakere negle imens de drøftede hvem af drengene fra klassen de bedst kunne lide - sådan som man "skal gøre når man er teenager". Hverken Amalie eller jeg var enig i den sag. Så derfor var vi altid de to piger der rendte rundt udenfor og legede gemmeleg - på trods af at Vi Unge syntes det var barnligt. Vi kan stadig finde på at gøre det af og til.
Christine mødte jeg, da min lillebror stadig gik i børnehave. Han skulle lege sammen med hendes lillesøster, men turre ikke være ovre ved hende selv, så jeg blev slæbt med over til dem, hvor jeg hurtigt faldt i snak med Christine. Vi opfandt vores egne tegneserie figurer og kalder stadig hinanden de kælenavne, vi gav figurerne dengang.
Nu er vi blevet ældre. Og gennem årene er de tre piger begyndt at betyde mere og mere for mig. Hvis jeg har et problem af en hvilken som helst art, ved jeg, hvem jeg skal komme til. Det at de hver især har deres egen specielle personlighed gør også, at jeg føler mig mere fri, når jeg er sammen med dem - og at jeg ved præcis, hvem jeg skal komme til, hvis jeg har noget jeg gerne vil høre dem om. Der er ikke den joke vi ikke har grinet af. Den tragedie vi ikke har grædt til. Den ting vi ikke at bitchet over.
De er rent ud sagt de bedste piger i verdenen.
Så hvorfor har vi ikke en Hellig Bedste Veninde Dag? Mit gæt er at alle årets 365 dage er hellige bedste veninde dag. Alle dage bør være en dag man fejrer sine veninder på. Det kan godt være at kæresteparene har én Valentins Dag, hvor de fejrer deres kærlighed til hinanden - men vi piger har 365 dage, hvor vi fejrer alt ved hinanden. På godt og på ondt.
And that is just the way it is.
Nuuurh Xenia!:D<3 I love you!
SvarSlet- Flette (Surprise!)
Njurh, love you too, hon' <3
SvarSlet