Siden hvornår blev grøn så populær?

Der var en gang for længe, længe siden i et land langt, langt borte et sted hvor farven grøn bare var farven på træernes kronblade. Grøn sås dengang også som farven på de rumvæsner og monstre, der kom og kidnappede prinsessen fra det langtborteliggende land.

Men da det her hverken er "for længe, længe siden" eller "et land langt, langt borte", er synet på den kvalmende farve pludselig lige så anderledes, som havde man taget to forskellige sko på - på en gang. Farven grøn anses pludselig for at være en gud.

Grøn livsstil er noget alle bør stræbe efter. Grøn skal fylde to tredjedele af din tallerken. Grøn Tuborg er det eneste rigtige. Grønt lys gør glad - og rammer man den grønne bølge, er man virkelig oppe i det gode felt. Grøn er tilmed også godt for øjnene. Grøn er også navnet på en tegneseriefrø.

Jeg kan ikke lade være med at overveje, hvorfor det er naturens farve er blevet så populær. Hvordan den har fået sådan et ryk op ad i den sociale rangstige? Billede efter billede af de sociale statuser, man stødte på i folkeskolen, dukker op i mit hoved. Hvis grøn/monsterets farve kan blive sådan en ønsket og glædesbringende farve - så betyder det vel også at den knap så populære unge, stadig har en chance når det kommer til livet i skolegården?

Jeg sidder og spekulerer over det i noget tid.

Grøn viste sig pludselig ikke at være så slem længere. Pludselig viste det sig at det grønne faktisk kunne gøre noget godt. Selvom den nørdede grønne (ja, nu perspektiverer vi det altså ind i skolegårdens dramahjørne) farve fik et dårligt førstehåndsindtryk, viste det sig, at den var sund for en, gjorde folk gladere og fremhævede folks gode sider - alle fantastiske kunskaber, som man havde overset på grund af nogle andre ting.

Men pludselig blev grøn det nye sort. Og sort er muligvis blevet det nye grøn i stedet. Hvilket er surt show for den sorte farve, vil jeg bare jeg tilføje.

Så med al den opmærksomhed burde den sorte farve egentligt være herre grøn af misundelse - men sådan tror jeg ikke at det er. For hvis det hele skal ende som i et eventyr (og det skal det, for det er mig der bestemmer her) så vil sort og grøn leve lykkeligt sammen til deres dages ende og dele kongeriget Sådan som det burde være i hele den sociale verden.

Men det kan selvfølgelig godt være at det bare er mig, der er en smule for optimistisk. Men jeg vil ihvertfald være helt oppe i det røde felt, hvis eventyret endte sådan.