søndag den 11. juli 2010

Mission klædeskab

Normalt er jeg ikke så meget for guids, som fortæller hvordan du gør dit og dat - men en god tøj-guide er ligesom en sort kjole - man kan aldrig have for mange af dem! Jeg har derfor slået hovedet sammen med mit klædeskab og trukket mine bedste bud på en god garderobe-guide.

1. Hvad skal jeg smide/give væk?

- tøj med huller og pletter (som ikke er købt på)
- tøj der stumper
- tøj som du ikke føler dig godt til pas i
- sidste sæsons tøj (kan dog pakkes ned, så du kan finde det frem senere)
2. Find din figur
Som de fleste ved findes der 12 forskellige kvindelige kropsformer: keglen, vinglasset, timeglasset, kræmmerhuset, celloen, æblet, søjlen, klokken, vasen, murstenen, slikkepinden og pæren - hvis du ikke allerede ved hvem du er, kan du finde ud af det i Bode Shape Bible af Trinny & Susannah, hvor du også finder ud, hvilket tøj der klæder din kropsform.

3. Inspiration

Personligt synes jeg, at det vigtigste ved en "perfekt garderobe" er, at man kan bruge sit tøj på forskellige måder - så man ikke bare runder rundt i de samme outfits om og om igen. Og derfor har jeg samlet en lille liste over gode måder at få inspiration til dit tøjmekka.

- http://www.stylegallery.com/

- prøv at søg billeder af kvinder, som du selv synes har fantastisk stil (her er mine personlige farvoritter Kate Moss og Alexa Chung)

- folk på gaden, i skolen, på arbejdet - ja, mulighederne er uendelige!
4. Derudover...
... kan du prøve at binde dine tørklæder anderledes (du kan fx hvikle to tørklæder - der passer sammen - ind i hinanden og bruge dem som et stort tykt tørklæde), sætte dine smykker sammen på forskellige måder, vedhæfte flere led til dine lange halskæder, osv. osv.

5. Lav en tøj-mappe

Når du har sammensat dine forskellige outfits, kan du tage billeder af dem og lægge dem ind i en mappe på din computer. Du vil derfor altid have et godt outfitt ved hånden - og du behøver ikke at gå og bekymre dig om hvad du skal have på imorgen.

6. Et sidste tip

- hav altid et 'nødstilfælde-outfitt' klar, til hvis du står i en 'skabet-fyldt-med-tøj-men-intet-at-tage-på'-situtation eller har mega travlt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar