tirsdag den 29. juni 2010

'Ting-du-skal-nå-inden-du-dør'-listen

Når jeg fylder 18, vil jeg køre en rød sportsvogn. Når jeg engang får en lang uddannelse, vil jeg udelukkende bære dyre mærker på min krop. Når jeg engang flytter hjemmefra, skal jeg bo i en pendhouselejlighed med udsigt over Central Park i New York City. Når jeg en gang får børn, skal min mand og jeg flytte på landet, hvor ungerne kan få deres helt egen private ko. Når jeg engang runder de 70, vil jeg boycutte alle tanker om "at det nok ikke er så godt for figuren" og bare fråde alverdens slik og kage.

Jeg sidder i øjeblikket og spekulerer på, om jeg mon vil kunne nå/overhovedet vil kunne opfylde alle disse ting, inden jeg dør. Planen er jo helt fantastisk. Luksus! Luksus! Luksus! Men ønsket om at eje en flere hundredetusinde-kroners bil i en alder af 18 år virker måske en smule overgiret. Og måske jeg heller ikke vil kunne leve uden det loriale High Street-tøj, som har støttet mig gennem tykt og tyndt, siden jeg selv har måttet finansiere mit tøjforbrug.

Der er jo heller ingen, der siger, at man skal leve på den måde. Nuvel, jeg har vel hørt lidt her og der at jeg gør klogt i at lave mine lektier og passe min skole, for at jeg vil kunne opnå succes og leve som en dronning. Men hvad nu hvis jeg bliver en af de succeser, der først bliver til noget, når jeg dør? Hvad har jeg så opnået?

For at sikre mig at jeg ikke når igennem livet, som en skuffelse og udelukkende vil tænke på, at jeg måske ikke har levet det helt, som jeg ønskede, har jeg her kreeret en liste over ting, jeg skal inden jeg dør (betragt det som en opskrift på mine livsnødvendige ting - og husk på, at det blot er mine egne idéer og du selvfølgelig ikke bør føle dig tvunget til at følge den):
  • Sejl rundt om Manhattan om aftenen i en af de mange turistskibe
  • Lær at blinke, knipse og gøre dig selv skiløjet (tro det eller ej, men jeg finder det stadig død besværligt at gøre disse ting...)
  • Svøm tværs over en af de svenske søer (og her mener jeg selvfølgelig den ved vores sommerhus)
  • Rejs jorden rundt/få set verdenen
  • Lær et andet sprog end dem man lærer i skolen (engelsk og tysk/fransk)
  • Prøv Fritfald
  • Rappel ud over en bjergside
  • Gå til dit yndlings bands koncert
  • Med andre ord: nyd livet imens du har det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar