Bah! Hvilken rolle spiller det?

I løbet af mit 16 års lange liv har jeg haft mange roller. Alle roller, der spiller på noget jeg har gjort, en fase jeg har været igennem og noget jeg kan lide eller ikke bryder mig specielt meget om. Roller som for eksempel: Xenia den lille pige, Xenia den lidt ældre pige, københavnertøsen Xenia, bondetøsen Xenia, svenskeren Xenia (man er åbenbart svensker hvis man har sommerhus på den anden side af Øresundsbroen?!), Xenia konkurencesvømmeren, Xenia ex-konkurencesvømmeren, Xenia storesøster, Xenia hundeejer, Xenia shopaholic, Xenia Flettes bedste veninde, Xenia pigen, der engang spyttede mælk ud over sit bord i skolen, fordi der skete noget sjovt, you name it.

Rolle efter rolle efter rolle. Alle de forskellige titler, der opstår, med det samme man så meget som blinker, er en smule overvældende. Og sært. Og drastisk. Synes jeg. Hele tanken om, at man ikke kan snuble uden at blive kendt som 'Xenia den klodsede' er en lille smule pågående efter min smag.

Og dog det kan selvfølgelig også vendes til ens fordel at få alle de gode titler nedskrevet på ens cv. For hvis det kun bestod af den slags kendetegn, som man selv ønskede ville det være totalt topdollar. Jeg kan kun lige forestille mig, hvordan folk på gaden vil prikke til hinanden imens de facinerede hvisker ind i hinandens ører: "der går Xenia-pigen-der-ud-over-at-shoppe-en-smule-her-og-der-også-har-sprunget-fra-ti-meters-højde(ja, det er faktisk en bedrift, jeg er stolt af, så lad det ligge..)-og-har-besteget-Skandinaviens-største-bjerg!" se dét er hvad jeg kalder ordentlig genkendelse på gaden. Og nogle titler jeg gerne hænger op på køleskabet hjemme ved mor og far.

Men ligesom der findes gør-det-selv-indretning og gør-det-selv-firmaer, er der nu også dukket et nyt eksempel op indenfor handy man-branchen. Nemlig gør-det-selv-rollerne. Pludselig ser folk sig selv som musikere, fordi de kan nynne med på Jack Johnsons 'Banana Pancakes'. Som shopaholics, fordi de satte deres fødder i en butik. For kokke, fordi de hældte mælk på deres corflakes. I fuldstændig vildfarelse kan man pludselig kalde sig selv noget, uden så meget som at have noget som helst med titlen og rollen at gøre.

Jeg vil lyve for jer og mig selv, hvis jeg påstod, at jeg ikke selv gik og fiflede med at få en ny titel op at stå. Jeg drømmer nemlig selv om en dag, hvor jeg ikke vil være kendt, som pigen med sommerhuset, pigen der engang svømmede konkurence i Tyskland eller pigen, der får seriøse finansielle problemmer, hvis ikke hun snart finder ud af at hun ikke har brug for alt det tøj. Jeg drømmer nemlig om en dag, hvor min eneste rolle vil være: Xenia. Uden så meget som et tillægsord bag navnet. Hvor man med det samme vil vide, hvem jeg er, uden at der skal en masse titler bagpå.

Og så vil de forskellige roller og titler ikke spille nogen som helst rolle, når det kommer til den person jeg er.