Findes paranoia-cancer?

Jeg føler mig forfulgt. Forfulgt af rygter. Vanvittige rygter om at man ved den blotte indtagelse af tomatfnatpletter og for få omega-3-fedtsyrer kan blive overfaldet af en hel stime af livsfarlige kræftceller! Kræftceller som - i følge min opfattelse - står udenfor hoveddøren og venter på at kidnappe én. Lænke én fast til sygesengen, hvor man vil være tvunget til at ligge for evigt og altid.

Det ser nærmest ud som om, at man bliver betraktet som en komplet idiot, hvis ikke man lige havde hørt, at fedtsyrerne i raps- og olivenolie reducerede for brystkræft med 45 procent. Der bliver nærmest kørt et hel res af rygter og historier om hvor vidt man må og skal indtage hvad, for at holde cancer på afstand.

Den grønne bølge bliver dyrket for fulde hammer, på en måde som en ægte synderjysk landmand ikke kunne have gjort det bedre selv på. Tallerkenen er bygget op som den nyeste version af madpyramiden, sukker har fået tilnærmelsesforbud på minimum tredive meter, og den blotte benævnelse af alkohol er så godt som bandlyst. Rygning er nærmest et tabu - den blotte benævnelse af nikotin og cigaretrøg kan forgifte en med diverse former for kræft.

Og hvis ikke man lige sad inde med en guldmedalje i 'random-ting-du-bør-vide-om-cancer' ja, så kunne man lige så godt bestille en tid hos lægen.

Nu må du ikke tro jeg er en komplet livssnyder, der lever livet i overhalingsbanen. Overhovedet ikke! Jeg kører selv livet på den grønne bølge. Men da min bedstemor døde af kræft for halvanden uge siden (R.I.P grandma'!<3)>

Den tanke ramte mig som et lyn fra en klar himmel, og jeg måtte derfor opsøge diverse facts om hvordan jeg kunne undgå at leve livet så farligt. Jeg sværger, jeg var ved at besvime, da det gik op for mig, hvor mange regler der var. Jeg gjorde alt for at overholde dem alle. Men altså, pludselig slog det mig: Det er jo komplet umuligt - hvis man altså vil nyde livet imens...

Jeg har derfor draget mig til den konkultion, at jeg vil leve livet på den grønne bølge - men enkelte gange kører jeg altså over for de røde lyskurver. For livet er kort, det ved vi alle, men hvad nytter det at forlænge, det hvis ikke man kan nyde nogle af de goder livet har at byde på?