sommerhus, kedsomhed..hvad var det jeg skulle her?!

Lyshårede piger og sobrune, blåøjede drenge. Skovmandsskjorter og dertil matchende miljø. Forventet Pippi Langstrømeeventyr for hvert træhus man passerer.

Traditionens tro har familien slæbt mig (modvilligt) i det svenske sommerhus - hvis i ikke allerede havde gættet det. 'Modvilligt' fordi jeg - til trods for det hyggelige landsskab, og at det trods alt er H&M's hjemland - har tilbragt så godt som hver eneste sommer-, efterårs-, påske-, vinter og juleferie heroppe. Forstå mig ret: jeg synes her er hyggeligt. Men efter 15 år i det samme gamle, ikke-et-mennske-i-miles-omkreds-hus fordufter charmen efter hånden i takt med de afrevede sider i kalenderen.

Men trods et brav af en kamp (hvis jeg selv skal sige det), der skyldede zsunamier med blod, sved og tårer rundt i kvarterets gader, måtte jeg til sidst erkende nederlaget og modvilligt stige ind i bilen. Nu skulle vi i sommerhus. SUK!

Jeg var sikker på at jeg ville dø af kedsomhed heroppe. For hvorfor skulle jeg dog af sted? En liste af ting, jeg kunne lave derhjemme klistredes fast til bagsiden af mit hoved, og jeg kunne ikke glemme nogle af de ting jeg hellere ville lave end at sidde og glo på en svensk skov i 9 dage: feste, shoppe, tage på stranden med vennerne, tilbringe kvalitid med veninderne... Alle de ting jeg skulle nå, og nu var muligheden der pludselig ikke længere.

De første tre dage forsvandt derfor hen i en dyb søvn. Og når jeg siger dyb, så mener jeg dyb. Som i fra-skyerne-til-bunden-af-verdens-dybeste-hav-dyb. Min mor siger jeg havde godt af at komme væk, jeg forsvarede mig med at det var fordi der ikke var andet at lave. Herefter løb jeg væk med de følgende dage på adskillelige joggingture. Friskheden blussede med sin velkendte røde farve i mine kinder. Igen sagde min mor at jeg havde godt af at komme væk hjemmefra. Væk fra stressen. Jeg skulle lige til at protestere da det gik op for mig at hun havde ret.

For det kan godt være det udenpå ser lidt kedeligt ud heroppe. Men det er måske bare godt for os nogle gange? Ddet beviser vel bare at alle steder har deres formål - og det sted jeg hader at være aller mest i hele verden, var liges præcis det sted jeg havde aller mest brug for at være. Ikke for at gøre nogle af de ting jeg gerne ville. Men for at gøre nogle af de ting som jeg virkelig trængte til. Inderst inde.