Verdenen er delt i to. Der er tiden, hvor man køber til andre – den kaldes julen – og så er der tiden, hvor man køber til sig selv – den kaldes alle andre dage. Mest af alt drejer det sig om at prioritere mellem de to.For ud over julen så har alle vennerne og familiemedlemmerne også fødselsdag – det betyder, at de forventer gaver. Oven i hatten har man også selv brug for at blive forkælet en gang i mellem.
Problemet, når man er femten år gammel, er, at man ikke tjener nær så meget som de… knap så unge. Så hvert år i december står jeg overfor det samme problem: stress i pungen – det hele hænger altid i en tynd tråd, når der skal købes gaver, da folk (af den ene eller den anden grund) ikke bare vil nøjes med gaver fra Søstrene Grene. Finansielt hænger jeg altså på den hvert år. Grunden er, at jeg op til december shopper, som havde jeg julen aldrig fundet sted. Men det skal ikke ske denne gang!
Jeg holder derfor igen med shoppingen i november (nu får vi se hvad det bliver til?). Min højtelskede mutti kom med den geniale idé, at jeg kunne notere ned, hvordan det gik (det lader åbenbart til, at der ikke er nogen, der tror på, at jeg kommer til at klare mig igennem det her).
Uge 1: Det går jo fint
”Du kan godt, Xenia! Det går jo fint, du er dygtig”, var nok den sætning, der kørte rundt i mit hoved flest gange i løbet af ugen – den og så: ”du kaster ikke op, det går jo fint, du kaster ikke op – for du har ikke brug for de sko!”
Jeg må dog komme til bekendtgørelse, at jeg har snydt lidt – men ikke rigtigt, for jeg har ikke brudt reglerne. Landet ligger nemlig sådan, at før jeg holdt min ingen-shopping-til-mig-måned, havde jeg været på en lille shoppingtur til New York – dvs. at mit tøjskab ikke har lidt under for presset endnu. Og det vil det forhåbentligt heller ikke foreløbig.
Uge 2: Blod, sved, tårer… og Ed Hardy?
Det er begyndt at blive rigtig hårdt! Men ind til videre har jeg holdt godt igen. Desværre (eller ”desværre” og desværre) er det sådan at jeg har meldt mig ind i alle de goddiecard- og jeg-er-jeres-største-kunde-services, der findes i Århus – det er inklusiv Quintess, som her for nylig har anskaffet en del Ed Hardy-t-shirts. Og som kundemedlem modtager jeg derfor den ene sms efter den anden om, at nu er der så og så meget nyt i butikken.
Hvis du ikke kan se mit problem, skal jeg nok skære det ud i pap for dig: Jeg elsker tøj, shopping, Ed Hardy og alt hvad det ellers står for. Så for mig er det her rent tortur!
Hvordan skal jeg klare det? Heldig for mig er det søndag, så butikkerne har lukket. Oh thank you, god!
Uge 3: Kunsten at bukke under
Det var måske ikke det bedste tidspunkt at bukke under for modepresset – men jeg siger dig, det var så meget det hele værd! Plus, den trøje, som jeg købte, var fra H&M og kostede derfor ikke mere end 150 kr.
Så for mig at se var det en ren investering.
Uge 4: Det sker ikke igen!
Det er torsdag, og den sidste uge er derfor (snart) overstået. Jeg har opsparet en del penge, så det ser lyst ud for dem, der står på julemandens artig-liste. Ifølge mig, mig selv og jeg, har jeg god grund til at være stolt af mig selv. Godt taget, Xenia klap dig selv på skulderen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar